Kirkegård er ensbetydende med død – eller?

En kirkegård kan for mange mennesker være et meget dystert sted, som de kun forbinder med død og uhygge. For mig er det helt anderledes.Jeg har nemlig været biologilærer i 12 år.
Jeg har især undervist de små poder i 0.-6. klasse i natur og teknik (biologi, geografi og fysik, kemi). Og det var meget spændende, men for et par år siden blev jeg træt af at være lærer. I stedet søgte jeg et job som kirkegårdsgraver!
Så når jeg går rundt på en kirkegård, så ser jeg tårnfalke, edderkopper, regnorme, bænkebidere, mælkebøtter, skvalderkål, stedmoderplanter og isbegonier…
Her er masser af liv.

Det sagde var jeg også til menighedsrådet, da jeg var til ansættelses-samtale.
Jeg mødte op min ”lærer-rygsæk” og ville gerne stille mig til rådighed for den lille folkeskole i nærheden af kirken, sagde jeg. Hvis lærerne havde lyst til at besøge kirken og kirkegården, så kunne jeg da sagtens fortælle de små poder om livet på en kirkegård.
– Der er jo masser af liv, fortalte jeg.

Der blev lige pludselig så mærkelig tavst i forsamlingen. Måske var de bange for, at jeg var lidt småskør og kunne finde på at grave de døde op for at se efter!
Jeg skyndte mig at beroligede dem med at fortælle, at der rundt om på kirkegården var en masse planter.
Herefter udbrød der en befriende latter, da de endelig fattede, hvad jeg talte om.

Men der er faktisk MASSER af liv på en kirkegård – det er et dejligt fredfyldt sted, som jeg glæder mig over hver eneste dag, jeg er derude. Prøv selv at gå en tur på kirkegården, næste gang, du er i nærheden.

Det er et tankevækkende sted.
Og hvis man er kristen, så er døden jo heller ikke noget at være bange for. Det er derfor, vi fejrer påske. Jesus har jo virkelig vundet over døden.
På en gravsten citerede man Jesus, der sagde:
Den, der tror på mig,
skal leve, om han end dør.

– Ja, nemlig – i det evige liv.
Så – Glædelig Påske!
Af Pia Hinderfelt
Kirkegårdsgraver og
korrekturlæser på Udfordringen